Esbjerg opfører pre-assembly site for møller
Havvindmøllerne bliver stadig større, hvilket vanskeliggør samlingen af komponenterne. For at lette dette arbejdet, opfører Esbjerg Havn nu en pre-assembly site for vindmøller på havnen, som vindmølleproducenter og projektudviklere kan leje.
”Vi tror at vi ved at etablere vores eget pre-assembly site, og gøre det muligt for kunderne at leje det, er med til at fremtidssikre Esbjerg Havn”, siger Dennis Jul Pedersen, havnedirektør på Esbjerg Havn.
Udbygningen af havvind vil tage yderligere fart over de næste 10 åt, og her er havne-infrastruktur afgørende for udrulningen. Det kræver mulighed for og plads til stordrift, og det har Esbjerg Havn, der allerede i dag er en af verdens største udskibere af havvindmøller.
Havnen har allerede været involveret i 55 projekter, og tallet stiger fortsat.
Redaktionen