Kort global havnestrejke rammer fredag
International Dockworkers Council, IDC, har varslet kortvarige koordinerede strejker i Europa og resten af verden på fredag. Det sker i sympati med de spanske havnearbejdere, som ligger i konflikt med regeringen om en reform af havnelovgivningen.
Arkivbillede.
”IDC kræver, at EU-kommissæren tage en klar og officiel stilling til det spanske lovforslag, der truer med at fjerne mere end 6.000 organiserede havnearbejderjob, og spørger, om Europa-Kommissionen forsvarer brugen af offentlige midler til at betale for ødelæggelsen af stabil beskæftigelse i havne.
IDC indkalder til en international strejkedag i solidaritet med spanske havnearbejdere den 10. marts. Der vil ske et tre timers driftsstop i europæiske havne og en times driftsstop i havne i resten af verden.
IDC søsterselskaber bekræfter, at havne i nabolandene til Spanien ikke vil blive anvendt til losning af spansk gods under de kommende havnearbejder strejker i Spanien.
Hvis konflikten trækker ud, vil IDC koordinere solidaritetsaktioner udenfor spanske ambassader rundt om i verden og undersøge, hvordan der er muligt at ramme hele den spanske udenrigshandel”. Det skriver International Dockworkers Council på deres hjemmeside.
Kilde: International Dockworkers Council