Ti maritime input til "Fremtidens Danmark"

Tweet

Lettere adgang til Danmark for udlændinge, flere midler til forskning, bedre mulighed for skibsfinansiering og øget hjælp til bekæmpelse af cyberkrimnalitet er blot nogle af de svar, som Danske Maritime finder relevante i forhold til statsministerens bud på et "Fremtidens Danmark".

Af Jenny Braat, adm. direktør, Danske Maritime

Danske Maritime deltog i sidste uge i det efterhånden meget omtalte møde i Fredericia, hvor statsminister Mette Frederiksen inviterede til debat under overskriften ”Fremtidens Danmark”.
Fra Slotsholmen deltog også de øvrige ministre med deres særlige rådgivere, departementscheferne og resten af Folketingets partier. Fra den civile verden deltog bl.a. repræsentanter fra diverse brancher, uddannelsesanstalter og organisationer. Samlet for at finde ud af, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til en positiv udvikling af Danmark.
Det blev en interessant dag, men også en dag som pegede i mange forskellige retninger. Lad os derfor se nærmere på de ti hovedemner med maritime briller og forholde os proaktivt til, hvad vi som branche kan byde ind med, og hvad der er brug for fra Christiansborg:

Flittigere – Højere beskæftigelse skal skabe større velstand

Forudsætningen for dette er, at vi rent faktisk kan skaffe hænder nok. Ikke kun i Danmark, men også fra resten af verden, hvorfor vi opfordrer til at gøre international rekruttering mindre bureaukratisk og at sænke lønkravet i beløbsordningen.
På dagen blev der også talt om vigtigheden af, at vi får alle de ledige i arbejde. Det bakker vi naturligvis op om, og vi bidrager også i branchen med omskoling, videre- og efteruddannelse. Men det er vigtigt at være realistisk omkring, at gruppen af ledige langtfra altid matcher virksomhedernes behov. Der kan flere blive nødt til at sadle om, og samtidig bør der stilles flere kontante krav, så man ikke bare kan takke nej til et job, man finder for uinteressant.
Derudover er der brug for et stærkt politisk fokus på, at vi desværre helt generelt mangler faglærte medarbejdere, og det hænger sammen med næste punkt:

Dygtigere – Gode uddannelser skal være grundlaget for samfundets udvikling

Korrekt, gode uddannelser er helt centrale, men det kræver også, at man politisk forholder sig til, hvilke uddannelser der rent faktisk er mest brug for. Vi mangler for eksempel maritime ingeniører, og det er således en af de uddannelser, vi gerne så prioriteret og promoveret.
Samtidig er der brug for langt flere midler til forskning, udvikling og innovation, hvor statens involvering og opbakning halter langt efter vores nabolande. Vi lever i høj grad af at være på forkant med nye løsninger, men det er omkostningstungt at udvikle de nye teknologier, så bidrager staten mere, vinder vi alle. Dette haster, for vi er i utrolig hård konkurrence på verdensmarkedet.
I den forbindelse er der samtidig en utrolig uheldig tendens til, at kampen om forskningsmidler sommetider står over indholdet i forskningen. Det skal vi simpelthen væk fra. Det afgørende må være, hvad vi i samfundet har brug for som et vækstskabende element, og på bagkant af det bør der så skabes langt mere målrettede forskningspuljer. Vi ser også forskning, som er skabt på baggrund af en personlig særinteresse. Det er heller ikke befordrende for vores ønske og behov for vækst og udvikling.

Grønnere – Danmark skal tage ansvar for at løse den globale klimakrise

Flere og flere politikere har heldigvis fået øjnene op for vigtigheden af den maritime branche, men under coronakrisen oplevede vi alligevel, at der manglede forståelse for de problemer, som rejserestriktioner og karantænekrav gav. Vi har stadig ikke taget det røde flag ned, for mange virksomheder har fortsat store udgifter til medarbejdere, som venter i ugevis på at løse en opgave i fx Kina. Vi har derfor opfordret til at sikre bilaterale aftaler med vores vigtigste eksportmarkeder samt økonomisk kompensation for de ekstra udgifter. For vi har masser af løsninger på hylden, som allerede nu kan sætte den grønne omstilling af søfarten i hele verden markant op i gear, men Folketinget er nødt til at være med til at bane vejen, så længe den er brolagt med corona-relaterede besværligheder.

Rigere – Gode vækstvilkår og digitalisering skal give fremdrift i hård konkurrence

Her kommer vi ikke uden om at tale om finansiering og vores ønske om genetablering af CIRR-skibsfinansieringsordningen i en nytænkt form. For det er en stor hæmsko for branchen, at finansiering til såvel nybyg som retrofit kan fås billigere i de lande, vi konkurrerer med. Vi har længe efterspurgt bedre rammevilkår, og ovenpå en krise er det derfor et af de punkter, der bør ligge højt i bunken – ellers kan det koste kunder, omsætning og medarbejdere, og det er det sidste, branchen har brug for.
Ift. digitalisering er dette et felt, hvor det pt. går rigtig stærkt i hele den maritime verden. Bedre dataforståelse- og udnyttelse er centralt for at opnå en højere grad af energieffektivitet, hvilket blandt andet ShippingLab og EU-projektet Exoprodigi fordyber sig i. Målet er løsninger, som gør en positiv forskel for grøn omstilling globalt, og vi er godt på vej.
Under digitalisering gemmer der sig dog også en række udfordringer, som handler om sikkerhed og peger videre mod næste emne:

Sikrere – Danmark skal tage ansvar for en urolig verden

Dette emne handler ikke kun om, hvordan Danmark bidrager til stabilitet rundt i verden, men også om hvordan vi forsvarer os selv. Vi er fx udfordret af de storpolitiske interesser i Arktis, hvor vi er nødt til at være mere til stede også til søs, og så er hele den maritime branche udfordret i relation til cyberkriminalitet.
I den forbindelse ser vi gerne et endnu tættere samspil med myndighederne, så ramte virksomheder kan få omgående hjælp ved angreb, og samtidig er det i denne forbindelse også utrolig positivt, at fremtidige forsvarsskibe som udgangspunkt skal bygges i Danmark. Står vi pludselig i en meget kritisk militær situation, er det helt afgørende, at vi selv har alle kompetencer til at sikre Søværnets drift, og at vi ikke er afhængige af andre lande.

Ansvarligere – Arbejdsfællesskab og danske værdier skal bane vejen for integration

Det kan vi kun være enige i, og den maritime arbejder mange forskellige nationaliteter. Men kompetencerne er mere vigtige end nationaliteten. Heldigvis taler en del af de nye flygtninge fra Afghanistan engelsk, og det vil nok hjælpe på integrationen, men skal integration rime på vækst, bør der også ligge et stort fokus på at uddanne i den retning, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft er størst. Så står vi til gengæld klar med stærke arbejdsfællesskaber, hvor vores nye borgere er velkomne og kan se frem til spændende jobmuligheder.

Stærkere – Vi skal forbedre mulighederne for både land og by

Vores medlemmer ligger fordelt i hele landet, så denne agenda har vi selvsagt også en holdning til. Det kræver nemlig både gode uddannelser, jobmuligheder og spændende fritidsaktiviteter at gøre et område attraktivt.
Samtidig er der brug for langt flere offentligt-private samarbejder, så vi skabt nogle mere givende relationer mellem hele uddannelsessektoren fra folkeskole til universiteter og virksomhederne, diverse organisationer, offentlige myndigheder og det omkringliggende samfund. Dette vil også bidrage til, at unge lærer deres lokale virksomheder bedre at kende, at unge bedre forstår, hvad de enkelte uddannelser kan bruges til, og at erhvervslivet bliver bedre til at vise, hvordan vi fx arbejder med grøn omstilling og bæredygtighed i praksis. Et eksempel er de kommunale færger, Forsvarets skibe osv.

Varmere – Velfærden skal skabes i mødet mellem mennesker

Dette afsnit handler både om varme hænder, højere levealder og bureaukrati. I forhold til de ældre har vi alle et ansvar for at sikre, at seniorer kan fortsætte med at bidrage på arbejdsmarkedet, hvis de har lyst – måske i en tilpasset jobfunktion. Det aktualiseres af vores mangel på arbejdskraft.
Og ser vi på mængden af bureaukrati, som er en kæmpe belastning både for offentligt ansatte og hele den private sektor, er det på høje tid at få ryddet op. På nogle områder – fx skatte- og beskæftigelsesområdet – burde man politisk mande sig op og starte på en helt frisk. Alt for mange områder er knopskudt med flere og flere tillægsparagraffer og nye paragraffer, så vi efterlyser politisk vilje til at sige stop og sadle om. Det er et faktum, at nogle iværksætter giver op, fordi de kvæles i bureaukrati, og det er jo bare helt håbløst.

Retfærdigere – Der skal være lige muligheder for alle

Dette emne handler både om de lange spor, som en tung social arv kan trække, og hvor vi alle har et ansvar for at hjælpe, motivere og styrke.
Men det handler også om beskatning, fokus burde ligge på den beskatning, som kan hæmme virksomhedernes mulighed for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft, som er en jungle at finde rundt i, som gør det svært at lave generationsskifte, og som via topskatten virker demotiverende for at yde en ekstra indsats.
Skat er et emne, som politisk deler vandene, men vi vil opfordre til, at man politisk holder sig for øje, om en konkret beskatning hæmmer eller styrker erhvervslivet, og om den sænker eller øger arbejdsudbuddet. Disse pejlemærker bør være centrale.

Friere – Vi skal styrke den demokratiske samtale

Til slut to ord om, hvordan vi møder hinanden, for i vores industri møder mange fordomme om vores branche, selv om vi har bevæget os fra sort til grøn. Derfor deltager vi utrolig gerne i den demokratiske samtale – i øjenhøjde med både store og små. På tværs af branchen har vi en fælles opgave med at invitere indenfor, deltage aktivt i vores lokalmiljøer og skabe synlighed om det vigtige arbejde, vi laver.
Fremtidige generationer kommer til at opleve helt grønne skibe, som hverken oser eller larmer. Vejen dertil har en ukendt længde, men vi kan være stolte af, hvad Danmark allerede nu kan præstere, og det skal vi tale om!