Den maritime verden samles virtuelt

Den maritime verden samles virtuelt

Onsdag 28. oktober 2020 kl: 11:50


Selv om verden er lukket ned, og en traditionel afvikling af Danish Maritime Days dermed er umuliggjort, vil maritimt interesserede i dag få chancen for at mødes med kollegaer og samarbejdspartnere fra ind- og udland.

I dag løber Danish Digital Maritime Day af stablen, og der venter deltagerne debatter og diskussioner om de mest aktuelle emner fra den maritime verden.

Følg med HER

”Vi har mange emner at drøfte med kollegaer og myndigheder, og behovet for at mødes er ikke blevet mindre efter COVID-19. Jeg ser frem til at mødes med hele branchen og blandt andet diskutere den uheldige udvikling med pirateri i Guineabugten og arbejdet med at reducere skibsfartens klimabelastning,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

”Det meste handler om COVID-19 nu, som også påvirker skibsfart og verdenshandel. Men de udfordringer og muligheder, som branchen havde før coronapandemien, har vi også i dag. Og måske er der kommet flere til, som vi skal have for øje i den maritime branche. Det glæder jeg mig til at høre mere om fra indlægsholdere og kollegaer fra hele verden,” siger Anne H. Steffensen.

Danish Digital Maritime Day arrangeres af Søfartsstyrelsen, Danske Maritime og Danske Rederier.

Blandt oplægsholdere er bl.a.:

- Bo Cerup-Simonsen, CEO, Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping
- Hans Tino Hansen, CEO Risk Intelligence.
- Mr. Henrik Hololei, Director-General, DG MOVE, European Commission.

Program:
13:30 – 14:30 Maritime Administrators Forum (closed event for maritime authorities)
13:30 – 14:30 World trade post COVID-19
14:30 – 15:30 The Future CEO
15:00 – 16:00 The Maritime Climate Agenda post COVID-19
15:00 – 16:00 Piracy in the Gulf of Guinea
16:05 – 16:45 Virtual reception

Kilde: Danske Rederier


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark