Topchef på vej ind i Maersk-bestyrelse
Maersk oplyser i en meddelelse, at bestyrelsen vil foreslå, at den tidligere topchef for Adidas, danske Kasper Rørsted, bliver valgt til nyt medlem af selskabets bestyrelse ved generalforsamlingen 28. marts.
Kasper Rørsted er indstillet som nyt bestyrelsesmedlem i Maersk. Foto: Adidas..
Kasper Rørsted var øverste chef i Adiddas fra 2016 til 2022, hvor han fratrådte ved årsskiftet med med den begrundelse, at selskabet havde brug for “en genstart”.
Han blev hentet til det internationale sports-brand fra en stilling som topchef i Henkel, ligesom han tidligere har besiddet topstillinger i bl.a. Hewlett Packard, Compaq og Oracle alle i Tyskland.
Maersk lægger i sin indstilling af Kasper Rørsted vægt på hans “erfaring som global CEO og bestyrelsesmedlem i børsnoterede, internationale selskaber” og hans besiddelse af “stærke kompetencer inden for digital transformation, ledelsesudvikling, bæredygtighed og globale forretningsmæssige trends.”
Kasper Rørsted er i dag medlem af bestyrelsen og medlem af Innovationskomitéen i Siemens AG.