Maersk sikret stor brasiliansk kontrakt
Maersk Supply Service har indgået en treårig kontrakt med det brasilianske energiselskab Petrobras om tre af rederiets L-klasse ankerhåndteringsskibe - Maersk Leader, Maersk Launcher og Maersk Lancer. Hermed har rederiet nu tolv skibe indsat på det brasilianske og latinamerikanske marked.
Foto: Maersk Supply Service.
"Vi er glade for den tillid, Petrobras igen har vist os, og vi ser frem til at fortsætte vores positive samarbejde”, siger Rafael Thome, administrerende direktør for Maersk Supply Service Brasilien.
Maersk Supply Service er nævnt som et af de fire datterselskaber, som A.P. Møller Mærsk genre vil afhænde, da de ikke passer ind i selskabets fremtidige udvikling. De øvrige selskaber er Svitzer, Maersk Training og Maersk Container Industry.
-mauh