A.P. Møller Holding investerer i drone-selskab

Foto: Verity
Fredag 17. marts 2023 kl: 11:45
A.P. Møller Holding har stået i spidsen for den seneste fundraising på 32 mio. dollar til Verity, der er et schwezisk selskab, der har udviklet en lagerregistreringsløsning drevet af autonome indendørs droner. Løsningen er allerede installeret i 30 lagerbygninger i 13 lande.
Der er ikke brug for manuelt arbejde ved scanningen af paller med den schweiziske løsning. Arbejdet er overtaget af droner, der selv flyver rundt, scanner og registrerer de enkelte paller. Også i mørke.
“Virksomhedens unikke, fuldautomatiserede løsning er populært hos kunder og er generationer forud for konkurrenterne. Vi mener, at virksomheden er klar til en betydelig yderligere ekspansion i de kommende år - især i betragtning af det betydelige skub i retning af lagerautomatisering og forsyningskædeeffektivitet rund om i verden,” siger Chetan Mehta, der er chef for Growth Equity i A.P. Møller Holding.
Systemet er opfundet af Verity´s grundlægger og CEO, Raffaello D´Andrea, der også var med til at opfinde et robot-system, der siden blev købt af Amazon.
“Vi er især glade for at byde A.P. Møller Holding velkommen som en primær investor i Verity - en global influencer, der er forpligtet på at støtte virksomheder, der leverer fremragende forsyningskæde-løsninger og en positiv indvirkning på miljøet,” siger Raffaello D´Andrea.
Kilde: A.P. Møller Holding.