Christian Levin starter nyt shipping-firma
KORT NYT: Christian Levin, der tidligere har været med til at starte Scanbroker, Atlas Shipping og Custodia Shipping op, starter nu forfra igen. Denne gang med rederiet XO Shipping.
Rederiet, der har adresse i Hellerup, vil have fokus på tørlastskibe i Handysize og Handymax segmenterne.
Christian Levin indtager i første omgang den mere ydmyge position som befragter, mens Kim Holberg Pihl skal stå i spidsen for rederiet. Kim Pihl er sammen med Christian Levin hovedaktionær i det nye selskab.
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten