RelyOn

Slået op d. 13.05.2024

Timeansatte instruktører

Har du en uddannelse inden for det maritime, offshore eller brand & redning? Er du en udadvendt profil med flair for at formidle din viden, og vil du være en del af en organisation, hvor alle tager ansvar for at give vore kursister den bedst mulige læring og oplevelse?

Stilling
Timeansatte instruktører
Ansættelsesforhold
Deltid
Område
Midtjylland
Arbejdssted
Uglviggårdsvej 3, 6705 Esbjerg Ø
Telefonnummer
+45 6017 5821
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Hos RelyOn Nutec A/S er kun det bedste godt nok – både når det kommer til vores medarbejdere og til vores arbejde med sikkerhed. Vi er førende udbydere af sikkerheds- og beredskabstræning til højrisikoindustrier som olie og gas, den maritime sektor og vindmølleindustrien, hvilket kræver et stærkt medarbejderteam, du nu har muligheden for at blive en del af.

Vi oplever en stigende efterspørgsel på vores services, og derfor søger vi kolleger med forskellige baggrunde og brancheerfaringer til at varetage undervisning af vores kunder på både dansk, engelsk og tysk.

Ansvarsområder

Med reference til vores teamleder bliver du som instruktør ansvarlig for undervisning inden for dit kompetenceområde, hvor dine primære opgaver vil være:

  • Undervisning som instruktør på vores sikkerhedskurser
  • Onsite undervisning hos kunder i kundespecifikke elementer

Fælles for opgaverne er, at du bliver talerør for vores værdisæt samt ansigtet for RelyOn Nutec udadtil. Derfor er det vigtigt, at du kan identificere dig med vores værdier samtidig med, at du trives i rollen som instruktør og kan lide at undervise. Din succes i stillingen er positive kursusevalueringer, som lever op til forventningerne fra vores kunder, hvorfor det er vigtigt, at du møder evalueringerne konstruktivt.

Servicemindede instruktører med godt overblik

Vi søger selvkørende og serviceorienterede instruktører, som er drevet af at levere kvalitetsfuld undervisning for vores kunder. Vi bestræber os hele tiden på at være branchens foretrukne leverandør inden for sikkerhedstræning, og derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat og har blik for at målrette undervisningen til vores kunders behov. Samtidig skal du have gode samarbejds- og kommunikationsevner i din tilgang til både opgaver og relationer, som udmønter sig i hjælpsomhed og handlekraft.

Vi tilbyder

En spændende stilling i en veletableret virksomhed i løbende udvikling. Vores organisation er præget af vækst, faglighed og samarbejde, og du kommer til at indgå i en virksomhed af engagerede og kompetente kolleger med plads til medbestemmelse og personlig udvikling.

Arbejdsstedet vil primært være i Esbjerg.

Kort om RelyOn Nutec Danmark A/S

RelyOn Nutec Danmark A/S er et af Europas mest avancerede træningscentre inden for sikkerhedstræning. Vi tilbyder forskellige sikkerhedsuddannelser til Offshore industrien, vindmølleindustrien, landbaserede produktionsvirksomheder samt skibsfarten.

Vi driver desuden også et moderne kursus- og konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

Du kan se mere om os på: RelyOn Nutec | Global partner for safety critical industries.

Interesseret?

Vi arbejder målrettet på at finde den rette kandidat til stillingen, hvorfor samtaler afholdes løbende, så tøv endelig ikke med at søge stillingen.

Ansøgninger og cv fremsendes via nedenstående QuickApply-ansøgningsknap.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Operationschef Anders Esbjerg Bang på tlf. 60 17 58 21.

Jobmarked

Se alle

Bliv opdateret med maritimedanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra den maritime branche. Vi leverer nyhedsoverblikket og fagligheden, gode jobtilbud og faglige events. Hver dag,