Gammel DFDS færge i tegneserieudgave
Dette festfyrværkeri af farver og Warner Brothers-motiver er malet på siden af skibet Moby Drea, som er den tidligere Prince of Scandinavia, der i sine DFDS dage havde et mere kedeligt - eller klassisk - udseende.
Lige så farverigt er søsterskibet Moby Otta, der er identisk med den tidligere DFDS færge Princess of Scandinavia. Begge færger sejler mellem det Italienske fastland og øerne.
Billedet er taget i Genova af Tor Harald Reksten, der arbejdede for DFDS, da rederiet havde ruter i Middelhavet.
Kilde: DFDS Weekly