Lusebehandling bevist effektiv for unglaks
Unglaks som bliver behandlet med medicin mod lakselus før de sættes ud, har 15 procent større chance for at overleve og blive genfanget i forhold til ubehandlede laks.
Det betyder at behandlede småfisk bliver lidt større end ubehandlede laks, efter der er gået et år i havet. Det viser resultater fra et studie som er blevet foretaget mellem 1997 til 2011.
“Fra 1997 til 2009 behandlede vi laks mod lakselus før vi slap dem ud, og senere fangede vi laksen når den kom tilbage til elven”, siger Ove Skilbrei fra Havforskningsinstituttet ifølge Forskning.no.
Genfangsten viser, at betydningen af lakselus er stor når det kommer til overlevelse og velvære.
Studien er gennemført af både forskere fra Havforskningsinstituttet, Norsk institutt for naturforskning (NINA), Rådgivende Biologer og Norsk Institutt for Vannforskning (NIVA).
I runde tal havde behandlet yngel 15 procent større chance for at overleve og blive genfanget.
“Vi så også en tendens til at ubehandlede smålaks som kom tilbage var omkring 0,1 kilo mindre end behandlet fisk de fleste år”, siger forsker Bengt Finstad fra NINA.
Konklusionen er, at påvirkningen af lakselus som forskerne nu har observeret gennem en længere årrække, repræsenterer en moderat nedgang i bestanden.
Kilde: Forskning.no