Norsk fregat sprængt i luften af missil
Et Naval Strike Missile med skarpt sprænghoved blev for første gang affyret i Norge i nat. Affyringen fandt sted på et militært skydeområde ud for Andøya i Nordnorge. Fregatten KNM Trondheim, som blev taget ud af tjeneste i 2006, blev brugt som skydeskive
"Dette er en teknisk evalueringsskydning som vil give os værdifulde data i det videre arbejde frem til Naval Strike Misile overleveres til Sjøforsvaret", siger projektleder Stig Klynderud fra Forsvarets Logistikorganisastion.
Det er første gang Forsvaret affyrer den type missil med skarpt sprænghoved fra et marinefartøj. Missilet er et svært højteknologisk sømålsmissil og en betydelig modernisering af Sjøforsvaret. Der skal
ialt gennemføres otte missilaffyringer, men nattens affyring er den eneste med skarpt krudt.
Missilerne er allerede i brug på Sjøforsvarets nye fartøjer i Skjold- og Nansenklassen. NSM er specielt tilpasset norske krav og behov, og bidrager til en klar styrkelse af Norges forsvarsevne.
Missilet er fire meter langt og vejer 400 kilo. Nattens missilaffyring gik som planlagt. Bagefter forestod et større oprydningsarbejde.
Kilde: Forsvaret