Rømø havn

Slået op d. 13.09.2024

Ny havnechef til Rømø Havn

Da vores nuværende havnechef har valgt at gå på pension, søger vi en afløser til den ledige stilling som havnechef.

Stilling
Havnechef
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Syddanmark
Arbejdssted
Flyndervej 4. st. tv 6792 Rømø
Telefonnummer
40192300
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Foto: Rømø havn

Jobbeskrivelse

  • I denne stilling med base i Havneby på Rømø, bliver du den ansvarlige leder for en dynamisk organisation, hvor du får det samlede ansvar for virksomhedens drift og udvikling. 
  • Dine opgaver omfatter også kontakt med kunder, herunder salg og markedsføring af havnens ydelser. 
  • Du skal repræsentere havnen i forskellige fora, hvorfor det er vigtigt at du har erfaring med formidling, ikke mindst i store forsamlinger, både politiske og erhvervsorienterede.
  • Du indgår i et team af medarbejdere på havnen, som alle arbejder selvstændigt med deres opgaver. Du formår at arbejde med flere opgaver samtidigt, og du er med fra start til slut.

Din baggrund
Som udgangspunkt bliver ansøgere med navigatøruddannelsen eller uddannelsen som sætteskipper foretrukket, men ansøgere med en tekniske baggrund som ingeniør eller lignende suppleret med en økonomisk/kommerciel efteruddannelse kan også søge stillingen.

Egenskaber

  • Du arbejder struktureret og har fokus på kvalitetssikret arbejde
  • Du er opsøgende i forhold til andre mennesker, og du trives med at holde mange bolde i luften ad gangen
  • Du er serviceminded af natur og trives med en uformel omgangstone
  • Du forstår at arbejde efter kundernes ønsker og har indsigt i SCM for en kompliceret branche
  • Du leverer varen, i aftalt omfang og kvalitet samt til aftalt tid.

Erhvervserfaring

  • Du har erfaring med det maritime miljø, herunder VE industrien og specifikt med offshore industrien
  • Du har indgående kendskab til arbejdet med kommercielle kontrakter og direkte salg på højt niveau
  • Du har erfaring med forretningsudvikling på både strategisk og taktisk niveau
  • Du har erfaring i strategiske samarbejder mellem flere parter i større projektarbejder, eventuelt som projektleder

Erfaring fra internationale virksomheder og gerne fra en projektorienteret organisation er en fordel.

Sprogkundskaber
Det er et krav, at du kommunikerer uhindret på tysk, engelsk og dansk, både i skrift og tale.

IT kundskaber
Du er fuldt ud fortrolig med IT, herunder hele MS Office pakken.

Løn
Vi tilbyder en attraktiv løn, der matcher dine erfaringer og dine kvalifikationer. Der tillægges pension som sammensættes i henhold til gældende overenskomst.

Du ansættes af Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune efter overenskomst imellem KL og Søfartens Ledere.

Vi tilbyder

  • en dynamisk hverdag i et uformelt arbejdsmiljø med varierende og udfordrende arbejdsopgaver
  • frie hænder til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver og din hverdag
  • en eventuel indføring i jobbet sammen med den nuværende havnechef.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi venter dog gerne på den rigtige medarbejder.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler og ansætter når rette kandidat er fundet. Dog senest november måned 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte havnens bestyrelsesformand Henrik Kleis på tlf. 40 19 23 00, e-mail henrik.kleis@dk.dlapiper.com  eller havnechef Thorkil Hansen på tlf. 74 75 52 45, e-mail th@portromo.dk 

Du kan finder yderligere info på www.portromo.dk   

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Rømø Havn er en af Danmarks mellemstore havne og en havn i udvikling. Rejefiskeri og færgefart mellem Sild og Rømø har i mange år været de primære aktiviteter. Der er foretaget store investeringer i nye faciliteter, som gør Rømø Havn til en attraktiv samarbejdspartner for offshore aktiviteter i Nordsøen og for godstransport. Havnens geografiske position gør den til et oplagt valg for vindmølleparkerne i Nordsøen. Rømø Havn arbejder med respekt for miljøet. Vi er tæt knyttet til Vadehavet, som nu er en del af Nationalpark Vadehavet. Havnen er miljøcertificeret og vi arbejder i alle aspekter på at være en ren havn.

Jobmarked

Se alle

Bliv opdateret med maritimedanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra den maritime branche. Vi leverer nyhedsoverblikket og fagligheden, gode jobtilbud og faglige events. Hver dag,