Samsung Heavy scorer milliard-ordre
Taiwans Evergreen har nu afgjort budkrigen om at få lov at bygge 20 containerskibe på hver 15.000 teu. Vinderen blev Sydkoreas Samsung Heavy, der oplyser, at ordren er 15,6 mia. kr. værd. Skibene skal forventeligt leveres i juni 2025.
De øvrige deltagere i budkrigen var Hudong Zhonghua Shipbuilding, Jiangnan Shipbuilding, Imabari Shipbuilding, og Hyundai Heavy Industries.
Evergreen er ifølge Alphaliner det rederi, der med 76 skibe har det største antal i ordre med en samlet kapacitet på godt 717.000 teu.
Kilde: Splash