Se verden største flydende kran i aktion
Sleipnir - verdens største og nyeste flydende kran - har været i aktion i Nordsøen for første gang, hvor det enorme fartøj installerede overbygningsmodulet på platformen Gjøa på Nova-feltet, der ligger ca. 120 km nordvest for Bergen i Norge.
Sleipnir var færdigbygget af Sembcorp Marine i Singapore i maj i fjor og drog afsted på sin første opgave i juli måned. Siden er det bl.a. blevet til en verdensrekord, da den 220 meter lange og 120 meter brede flydende kran løftede den 15.300 tons tunge overbygning til Noble Energy´s Leviathan platform på plads i Middelhavet.
Efter en opgave ved
Equinors Peregrino-felt ud for Brasilien ankom den Heerema-ejede mastodont
for første gang til Rotterdam, hvor den hører hjemme, den 22. marts.
Efter et kort ophold i Rotterdam startede Sleipnir på sommersæsonens arbejde på Nordsøen, hvor en af opgaverne var monteringen af overbygningen på Gjøa-platformen.
Sleipnirs to kraner har en samlet løftekapacitet på 20.000 tons.
Se en video fra arbejdet her.
Kilde: Offshore-Energy