Specialister i rappelling er en fleksibel offshore-partner

Sky-Energy leverer specialister i Rope Access (rappelling) til sine partnere på offshore-markedet. Virksomheden er snarere et supplement end en konkurrent til de eksisterende aktører, forklarer direktøren.

Foto: Sky Energy

”Vores koncept er, at vi ikke vil være en konkurrerende virksomhed, men en partner.”

Sådan lyder det fra CEO og partner i Sky-Energy, Martin Ganderup. 

Han uddyber:

”Flere af Sky-Energys kunder varetager en række ydelser for meget store aktører såsom Noble og Total. Her kan vores kunder gå ind og trække på os, når det er nødvendigt med rope access assistance.”

Nemt at regulere op og ned

Sky-Energy koncernen beskæftiger dagligt ca. 150 rope access-teknikere på verdensplan. I alt har man nemlig over 150 specialister ansat - et setup, der gør det muligt at agere fleksibel partner.

”Når en større offshore-virksomhed får en opgave ind, der kræver rappelling, kan de ofte selv håndtere en del af det, men de har ikke altid nok rappellere fastansat. Så ringer de til os, fordi de ved, at vi kan levere ekspertisen. Du kan sige, at vi er deres eksterne rope access-afdeling,” siger Martin Ganderup.

Direktøren understreger i den forbindelse, at man ikke konkurrerer med de nuværende aktører på markedet, men altså er en partner. Eller et supplement, om man vil.

”Det koster ikke meget mere at benytte os set i forhold til at benytte egne folk, og vores kunder kan lægge en fin margin ovenpå. Måske har de et 14 dages-projekt og skal bruge 10 mand ekstra. Her ligger en stor værdi i, at de ved, at vi kan klare opgaven og har alt udstyr liggende,” forklarer han.

Sky Energy har desuden også kompetente folk som smede, elektrikere mv.

Specialister i alle forhold – også skat

Når Sky-Energy klarer sig godt på markedet, er det altså i høj grad fordi, de er superspecialister. Dels inden for det praktiske i forbindelse med rope access. Men i høj grad også inden for relaterede faktorer såsom skatteforhold ved brug af udenlandsk arbejdskraft.

”Man kan potentielt undgå store bøder ved at have styr på de administrative forhold, og vi har helt styr på bl.a. skatteforhold i de lande, vi arbejder i. Det er en del af pakken,” siger Martin Ganderup.

”Når man lejer folk hos os, betaler vi de skatter og afgifter, man skal,” fastslår han.

OM: Sky-Energy Manpower

Sky-Energy er specialister i rappelling / rope access i offshore-sektoren, typisk ved arbejde på boreplatforme, skibe og vindmøller.

Virksomheden lejer sine folk ud til en række aktører, der kan benytte ekspertisen på forskellig vis. 

Alle medarbejdere er certificeret til offshore og rope access og har brugbare kompetencer som svejser, elektriker, overfladebehandler mv.

Virksomheden er en del af Sky-koncernen, der også tæller Sky-Drone og Sky-Work, der arbejder med droner og rappelling i forbindelse med arbejde i byggebranchen på land.

Sky-Koncernen har kontorer i Danmark, Norge og Mellemøsten og beskæftiger pt. rope access-folk i UK, EU, Asien, Mellemøsten og Canada.

Læs mere på www.skyenergy.dk

Foto: Sky Energy

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Sikkerhed

Sikkerhed er forudsætningen for alt arbejde der udføres, også i den maritime branche. I dette Tema dykker vi ned i vidt forskellige aspekter af sikkerhed - på havet, offshore og eksistentielt. Udstyr der kan forhindre at brand opstår, udstyr der anvendes til at bekæmpe brand - og udstyr der skal forbedre sikkerheden. Og så giver Erhvervsministeren sit bud på den sikkerhed der omgiver os alle.

12.05.2023Sky-Energy ApS

Sponseret

Specialister i rappelling er en fleksibel offshore-partner