Advent Technologies - gør den grønne vej lidt smartere

Advent Technologies har udviklet en metanol-drevet brændselscelle, der henter brinten ud og omdanner den til elektricitet. Det kan reducere størrelsen af batteri-pakkerne på en elfærge samt alle andre elektrificerede skibe hvilket sikre længere sejlads uden opladning ved kaj.

Søren Kildedal, Technology Solutions Director i Advent Technologies danske afdeling.. Foto: Advent Technologies

Batterier alene kan langt fra altid klare opgaven. De er med succes blevet implementeret i mindre færger, der sejler på korte distancer. Men hvis en el-færge skal klare længere distancer - eller hvis der er tale om større skibe - kan batterier alene ikke klare opgaven.

Her kommer Advent Technologies ind i billedet. Virksomheden er verdensførende med en metanoldrevet brændselscelle teknologi, der allerede har bevist sit værd med 1.500 installerede enheder på verdensplan.

Advent Technologies blev stiftet af den nuværende CEO og formand, Vasilis Gregoriou i 2006. De første seks år blev brugt på udviklingen af den såkaldte HT-PEM brændselscelle, der i princippet kan drives af alle typer brint bærende brændstoffer. 

Virksomheden har foreløbig udviklet et produkt til metanol-drift, der omdanner metanolen til brint, der igen bruges til at drive brændselscellens produktion af strøm til batterierne.

Mere effektiv end den kendte teknologi

“Fordelene ved vores produkt er mange. Først og fremmest kan det være med til at sikre nul-emission,” siger Søren Kildedal, der er Technology Solutions Director i selskabets danske afdeling.

“Vores løsning har en højere nyttevirkning end den gammelkendte brændselscelle teknologi, LT-PEM, der alene kan drives af ren brint. Og fordi vi bruger metanol til at drive vores brændselsceller, kan man også have meget mere energi lagret på et skib i forhold til en brint-løsning. 

Vores løsning har altså brug for mindre plads til lagring og dermed optager den fulde installation betydelig mindre  plads end en brint installation. Den både simplere og billigere end en methanol løsning der benytter LT-PEM teknologien,” forklarer han.

Endnu en fordel er, at overskudsvarmen fra brændselscellen har en højere temperatur - ca. 140-200 grader - og dermed lettere kan udnyttes.

Advent Technologies Marine Fuel cell Solution (MFCS) fra Rivercell projektet. Foto: Advent Technologies

En batteridrevet færge kan få en længere rækkevidde og har behov for en mindre batteripakke med installation af Advent Technologies HT-PEM-produkt med navnet SereneU. Færgen skal ikke i havn for at få ladet batterierne, men kan få strøm fra brændselscellen. Brændstoftanken med grøn metanol skal blot fyldes, når det er nødvendigt. Og metanol er i modsætning til brint let at håndtere og opbevare.

Fjerner diesellugt, støj og vibrationer

Lige nu har Advent Technologies et projekt i gang sammen med Siemens Energy om leveringen af teknologien til yacht-værftet Sanlorenzo i Italien, der er i gang med at bygge en 50 meter lang luksusyacht.

“Den skal udstyres med et 100 kW-anlæg, der skal sikre strøm til skibet, når det ligger for svaj. Ejeren slipper dermed for både diesellugt, støj og vibrationer - og får en grønnere løsning. Målet er på sigt at konvertere denne type skibe, så de alene drives af strøm fra batterier, opladet med HT-PEM-brændselsceller,” fortæller Søren Kildedal.

Advent Technologies har også haft en del større projekter i Tyskland og deltager sammen med bl.a. Meyer Werft, DNV og Helm Proman Methanol i det statsstøttede RiverCell projekt, der skal udvikle og demonstrere et sikkert og praktisk hybrid elektrisk energisystem til flodpramme drevet med brændselsceller.

MS Innogy sejler på en sø ved Essen i Tyskland og drives nu frem med brændselscelle-løsningen fra Advent Technologi sammen med et batteri.. Foto: Advent Technologies

Advent Technologies løsning er placeret på agterdækket.. Foto: Advent Technologies

Foto: Advent Technologies

“Vi har også installeret vores produkt på MS Innogy, der sejler på en sø ved Essen, så det kan drives med vores teknologi sammen med et batteri,” siger Søren Kildedal.

Og så er en grøn løsning, der blot kræver et mindre batteri og en kompakt HT-PEM-enhed, også et støjsvagt og vibrationsfrit alternativ til osende dieselmotorer for tusindvis af lystsejlere.

“Vi har et samarbejde med bådeværftet Nordbjærg´s i Skovshoved, der kan installere vores løsning på lystbåde og vil hjælpe os med at åbne markedet i Norden. Og så er Middelhavet jo et kæmpe-marked, hvor vi er i gang med at finde samarbejdspartnere.”

Den hurtige og effektive løsning til landstrøm

Men HT-PEM-teknologien kan også udnyttes på land. 

“Vi kan levere en plug-and-play løsning i en container, der blot kan stilles på havnen, hvor der er brug for landstrøm. Løsningen kan så enten være permanent eller midlertidig,” forklarer Kildedal.

Den nuværende HT-PEM løsning er fjerde generation af produktet. Men udviklingen fortsætter selvfølgelig. 

“Fremtiden vil byde på et produkt, der har fire gange så meget power på den samme plads og får øget holdbarhed. Men først skal markedet modnes. Opbygningen af den nødvendige infrastruktur til de grønne brændstoffer skal på plads - og kunderne skal for alvor i gang med at købe ind på vores løsning, siger Søren Kildedal.

Derfor arbejder Advent Technologies nu med at opbygge flere partnerskaber med integratorer for at blive i stand til at opskalere forretningen - ikke alene mod den maritime sektor, men mod alle markeder, hvor der er brug for grøn strøm lige der, hvor den ikke kan leveres direkte fra en vindmølle eller et solpanel til en stikkontakt.

Verden skriger på grøn omstilling. Advent Technologies kan levere løsninger. Ikke i fremtiden - men i dag.

Læs meget mere om Advent Technologies løsninger HER – eller kontakt virksomheden HER

Om Advent Technologies

  • Advent Technologies er en teknologidrevet virksomhed, der beskæftiger omkring 170 medarbejdere fordelt mellem hovedkontoret i Boston og kontorerne i Californien, Aalborg, Achern i Tyskland, Athen og Patras i Grækenland, og i Manilla på Filippinerne.
  • Advent Technologies er noteret på Nasdaq-børsen i New York.

Denne artikel er del af et tema:

Tema: På bæredygtig kurs

Den globale skibsfart har taget hul på en omstillingsproces, der i løbet af de næste 30 år skal gøre branchen klimaneutral. Danske rederier er med helt i front, og den hjemlige maritime industri er klar med nye, innovative grønne løsninger. Men alle får travlt, hvis de ambitiøse mål skal indfries.

04.09.2023Advent Technologies A/S

Sponseret

Advent Technologies - gør den grønne vej lidt smartere