Grøn skrotning: Kritik af Rederiforenigen
Skrotningsværftet Smedegaarden, der netop er indtrådt i en nydannet branceforening for grønne europæiske skrotningsvæfter, kritiserer Danmarks Rederiforening i forbindelse med diskussionen om EU´s skibsophugningsforordning.
Det er fem grønne europæiske skrotningsværfter, der har slået sig sammen i European Ship Recyclers Group (ESR). “Vi er gået ind i samarbejdet, fordi vi har brug for en brancheforening til at tale vores sag. Som individuelt værft, bliver vi ikke hørt,” siger Morten Smedegaard, direktør i Smedegaarden A/S til Maritime Danmark.
EU er på vej med en skibsophugningsforordning, der skal fremme grøn ophugning af skibe på europæiske værfter og træde i kraft senest ved udgangen af 2018.
Forordningen er blevet kritiseret af Danmarks Rederiforening for ikke at indeholde værfter i tredielande og for at opgøre teoretiske skrotningskapaciteter i Europa i stedet reelle kapaciter. Men den køber Morgen Smedegaard ikke:
“Når de opgør kapaciteten i Østasien tæller de alle de værfter med, også dem der slet ikke har gjort eller gør noget for miljøet. Men i Europa tæller man kun de værfter med, der er i øjeblikket er grønlistet. Men der er flere værfter - både i Island, Norge og Danmark - der arbejder på at blive certificeret,” siger han.
Han peger på, at man tæller det op, som er ophugget i Asien, og går ud fra en teoretisk kapacitet i EU. "Men man har ikke alle værfter med i EU i sammentællingen."
Morten Smedegaard tvivler på, at forordningen får en mærkbar effekt, hvis ikke overtrædelser bliver fulgt op af sanktioner.
"Norge tager det f.eks alvorligt, når redere ikke overholder reglerne, og er efter vor overbevisning det land, hvor rederne tager det mest seriøst. Vi har tidligere oplevet, at et rederi blev truet med fratagelse af deres ISO-certificering, hvis de sendte et skib til ophugning på miljøfarlige værfter i Asien. Kunden besluttede således at lade et skib på vej til skrot i Asien stoppe turen og blive behandlet hos os i stedet,” siger Morten Smedegaard.
Ifølge direktøren fra værftet i Esbjerg får rederierne typisk to en halv gang mere for et skib, der sendes til skrot i Sydøstasien i forhold til den pris, europæiske værfter kan betale.
