Krydstogtskib sprænger fortøjningerne
Det 227 meter lange norske krydstogtskib Viking Sea sprængte lørdag formiddag fortøjningerne i italienske Ravenna, da skibet blev ramt af et uvejr med meget kraftige vindstød. Der befandt sig over 1.200 mennesker ombord.
Der skulle fem slæbebåde til, før Viking Sea var skubbet helt ind til kaj igen, og nye fortøjninger på plads.
Ingen personer kom til skade, og skibet led heller ingen overlast.
Se video af hændelsen herunder
Redaktionen