Skoleskibet Georg Stage fylder 90 år
Det ikoniske danske skoleskib Georg Stage vender i maj kortvarigt hjem til København for at fejre sit 90-års jubilæum – og inviterer i den anledning offentligheden ombord til et særligt kig bag kulisserne på livet til søs.
Foto: Stiftelsen Georg Stages Minde
I tre dage fra torsdag den 24. april til lørdag får besøgende mulighed for at komme tæt på det ikoniske fuldriggede sejlskib, møde eleverne og få et indblik i livet ombord – fra hængekøjer under dæk til klatring i de 32 meter høje master. Der vil også være lejlighed til at overvære Georg Stage sejle gennem havneløbet og udføre havnemanøvrer.
Lørdag d. 26. april kl. 12-14 afholdes en kagekonkurrence, hvor præmien er en sejltur med Georg Stage søndag.
Der er fri entré alle dage, og en informationsbod på kajen giver indblik i uddannelsen og skibets rolle i Det Blå Danmark.
Åbningstider for åbent skib:
Torsdag 24. april: kl. 18–20
Fredag 25. april: kl. 18–20
Lørdag 26. april: kl. 13–20
Georg Stage lægger til ved Nordre Toldbod 24, tæt på Kastellet.
-emte