Grækenland opruster sin flåde
Grækenland har som mange andre europæiske lands fået travlt med at opruste, også når det gælder den græske flåde. Men hvor andre lande, herunder Danmark, er parat til at vente på nye skibe i flere år - går grækerne en anden vej.
Foto: Wikimedia
Grækenland har indledt forhandlinger med Italien om køb af to italienske fregatter af Bergamini-klassen, krigsskibe der har passeret de første 10 års levetid, men stadig er moderne hvad sensorer og bevæbning angår.
Krigsskibene skal finansieres via en ny oprustningsfond på 25 milliarder euro, der er vedtaget i det græske parlament.
Grækenland forhandler også med Frankrig om køb af endnu en Belharra klasse fregat, der skal supplere de tre grækerne allerede har kontraheret. De topmoderne fregatterne er bl.a. udstyret med krydsermissiler.
-mauh