SEA HEALTH & WELFARE

Slået op d. 25.03.2025

Arbejdsmiljøkonsulent – vil du sikre det gode arbejdsmiljø i den danske handelsflåde?

Den maritime branche er i udvikling, og her skal det gode arbejdsmiljø følge med. Derfor har vi skabt en helt ny rolle, hvor du er med til at kortlægge og sætte fokus på den psykiske trivsel ude på de forskellige danske handelsskibe.

Stilling
Arbejdsmiljøkonsulent
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Hovedstaden
Arbejdssted
Rødovre
Telefonnummer
29607427
Ansøgningsfrist
04.05.2025
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Du har sikkert allerede berøring med det maritime, og her får du en rolle, hvor du kan nyde både at være til lands og til vands. Du får en rolle, hvor du er med til at forme en unik position i branchen.

Det her er en ny måde at arbejde på for os. Du får mulighed for at gøre en reel forskel, når vi sikrer et godt psykisk arbejdsmiljø i den danske handelsflåde.

- din kommende leder Torsten Mathias Augustsen

Velkommen til Søfartens Arbejdsmiljøtjeneste

Vi er en del af Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd (SEA HEALTH & WELFARE) og har et tæt samarbejde med en stor del af rederierne og de søfarende. Sammen er vi 18 kolleger, som arbejder for at fremme både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø ombord – nogle med maritim, sundhedsfaglig eller andre relevante baggrunde. Hver af os dækker et område inden for sikkerhed, sundhed og trivsel.

Vi praktiserer det, vi rådgiver om, og har et stort fokus på trivsel og mulighed for personlig udvikling og udfoldelse. Det indebærer bl.a., at vi har ret stor metodefrihed og fælles målsætninger omkring vores rådgivning. Ingen skal sidde alene med en opgave, og vi arbejder meget med faglig sparring.

- Torsten

En rolle, hvor du både er til vands og til lands

I en helt ny rolle på fuldtid får du base i Rødovre. Her får du til opgave at afdække, afhjælpe og afrapportere på forhold inden for chikane og mobning. Det vil foregå i tæt samarbejde med en anden kollega.

Helt konkret kommer dit arbejde til at dele sig i 3 faser:

  • Forberedelse: Sammen med din leder udvælger du, hvilke skibe og rederier der skal besøges. Herefter ser du på relevante data og undersøgelser og er i dialog med rederier og skibe omkring, hvad der videre skal ske.
  • Udførelse: Du besøger valgte skibe for at afdække behov for forebyggelse eller understøttelse. Her mødes du med ledelse, sikkerhedsorganisation og medarbejdere, laver interviews, gør observationer og giver i nogle tilfælde anbefalinger til tiltag og værktøjer.
  • Efterbearbejdning/afrapportering: Du laver opfølgning i forhold til skibsbesøget og dine observationer og konklusioner, ligesom du laver sammenfatning på tværs af alle besøg, så vi får et overblik over det psykiske arbejdsmiljø i den danske handelsflåde.

Dine besøg på skibene vil kræve op til ca. 50 rejsedage om året. Men vi forstår, at der skal være plads til livet uden for arbejdet, så du er selvfølgelig selv med til at planlægge din arbejdsdag, så du oplever balance i dit liv.

Når du er på kontoret, vil du også blive involveret i tværfaglige udviklingsopgaver inden for sikkerhed og trivsel, ligesom du vil samarbejde med eksterne parter (fx maritime skoler og rederier) for at sikre høj kvalitet i vores rådgivning til rederier, skibe og de søfarende.

Du begår dig sikkert allerede inden for den maritime verden

Vi leder efter dig, som har gode kommunikationsevner, kan skabe tillid og har en motiverende og inspirerende tilgang til dit samarbejde med rederierne og skibene. Du forstår desuden at skabe gode relationer og give den rette rådgivning, når svære emner skal belyses. Endelig forestiller vi os, at du:

  • Har kendskab til eller erfaring med den maritime verden – enten fra et skib eller et rederi
  • Har en uddannelse inden for og god erfaring med HSE-området
  • Taler og skriver flydende engelsk og dansk

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til selve jobbet, kan du kontakte faglig leder hos SHW Torsten Mathias Augustsen på 2960 7427.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via linket. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

Vi afholder løbende samtaler, så send dit materiale hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 5. maj 2025.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vær opmærksom på, at vores jobannoncer automatisk bliver oprykket flere gange i annonceringsperioden, indtil stillingen tages offline – det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobmarked

Se alle

Bliv opdateret med maritimedanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra den maritime branche. Vi leverer nyhedsoverblikket og fagligheden, gode jobtilbud og faglige events. Hver dag,