Kronprins Frederik lagrer den første CO2
H.K.H. Kronprins Frederik begynder den 8. marts lagringen af den første CO2 i den danske del af Nordsøen. Det sker når Kronprinsen fra havnen i Esbjerg giver signal til at vende trafikken i Nordsøens rørledninger.
Foto: Royal Run.
Inden den første lagring begynder, vil EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, give en eksklusiv videotale. EU-Kommissionen anslår, at der i 2050 skal lagres op mod 300 millioner tons CO2 om året, hvis EU skal opnå klimaneutralitet.
Klima-, Energi-, og Forsyningsminister, Lars Aagaard, vil også give en tale fra scenen.
Danmark bliver centrum for verdens første offshore CO2-lagring på tværs af landegrænser når Project Greensand markerer First Carbon Storage,
Den danske undergrund er med sine mange kendte reservoirer velegnet til at lagre CO2. Den rummer et lagringspotentiale, der langt overgår de danske CO2-udledninger. Det potentiale kan bringes i spil i en international kontekst, hvor også andre lande kan lagre indfanget CO2 i den danske del af Nordsøen.
Lagringen er skridt på vejen mod at afbøde klimaforandringerne internationalt, som samtidig skaber vækst og arbejdspladser i Danmark.
-mauh