Indhold opdateret

Total Energies flarer gas i Nordsøen

Total Energies flarer gas i Nordsøen

Mandag 10. januar 2022 kl: 15:02


Det franske energiselskab Total Energies, der i 2017 overtog danske Maersk Olie og dermed store dele af den danske olie- og gasproduktion i Nordsøen, afbrænder - eller flarer - rutinemæssigt store gas af i Nordsøen.

Ifølge netmediet EnergiWatch sker afbrændingen fra Gorm-feltet i den danske del af Nordsøen.

Afbrændingen fremgår af en korrespondance mellem Total Energies og Energistyrelsen, som EnergiWatch er kommet i besiddelse af via aktindsigt.

"Energistyrelsen beder om, at Total Energies hurtigst muligt vender tilbage ift. Energistyrelsens udtrykte bekymringer for en fortsat rutineflaring på Gorm C […], hvilket ikke er i overensstemmelse med forudsætningerne i de gældende godkendelser efter UGL (undergrundsloven, red.) § 10 og produktionsfastsættelse efter § 15", slriver Styrelsen til Total Energies.

Ifølge Energistyrelsen, er der de seneste år udledt knap 100.000 ton CO₂ fra flaring i forbindelse med dansk olieproduktion.

Total Energies anerkender problemet, og skriver i en mail til EnergiWatch at man arbejder på et nedbringe mængden af afbrændt gas med 50 procent.

Kilde: EnergiWatch


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark