Nu bestiller ONE også "grønne" skibe

Arkivfoto.
Onsdag 15. marts 2023 kl: 10:55
Japanske Ocean Network Express (ONE) har netop bestilt ti 13.700 teu store containerskibe, der alle bygges, så de er klar til drift på grøn metanol eller ammoniak. Dermed øges andelen af containerskibe bestilt i år, der er klar til grønne brændstoffer, yderligere.
ONE er i gang med en stor udvidelse og fornyelse af sin flåde, der vil bringe den samlede kapacitet op over 2 mio. teu og dermed bringe rederiet, der i dag er verdens syvende største meget tæt på Evergreen Line på sjettepladsen.
Inden ordren på ONE´s nye containerskibe blev kendt, var 62 pct. af bestillingerne i år afgivet på containerskibe, der bliver i stand til at sejle på grøn metanol, ifølge en opgørelse fra Alphaliner. Og nu øges den andel så yderligere.
LNG kommer ind på andenpladsen med 30 pct., mens konventionelt drevne skibe blot udgør otte pct. - før den seneste ordre fra ONE er regnet ind.
ONE´s nye skibe skal leveres i 2025 og 2026, men der ingen oplysninger om, hvem der skal bygge dem, eller hvad de koster.
-emte