APM Terminals overskud på 4,2 mia. kr.
APM Terminals fik i 2012 et overskud på 4,2 milliarder kroner, mod et overskud på 3,5 milliarder kroner i 2011. Omsætningen steg fra 25,1 milliarder kroner i 2011 til 27,7 milliarder kroner i 2012.
Antallet af håndterede containere steg med 6% til 35,4 mio. TEU (33,5 mio. TEU), hvilket var over markedsvæksten på 4%, påvirket af tilgange af terminaler til porteføljen. Væksten var højere i første halvdel af 2012 end i anden halvdel. Især aftog mængderne på ruten fra Asien til Europa i andet halvår, hvilket påvirkede havnemængderne i både Asien og Europa.
Omsætningen steg med 2% i forhold til 2011, hvilket var lavere end væksten i mængder, hovedsageligt som følge af salget af Maersk Equipment Service Company i første kvartal, som påvirkede omsætningen uden at have en indvirkning på mængderne.
Takstmyndighederne for større havne (TAMP) i Indien reducerede taksterne med 44% på Gateway Terminals India i Mumbai, hvilket påvirkede omsætningen negativt med USD 46 mio.
Avancer før skat på USD 123 mio. blev primært opnået ved salg af halvdelen af 50% andelen i Xiamen, Kina, og Maersk Equipment Service Company.
Markedsvæksten i 2013 forventes at blive på 4-5%. APM Terminals forventer en vækst i mængder, der ligger over markedets, understøttet af nye tilføjelser til porteføljen og forskellige initiativer til forbedring af produktiviteten.
APM Terminals har en målsætning om at blive den førende operatør af containerterminaler og indenlandske services i verden senest i 2016.
Kilde: A.P. Møller - Mærsk