Bæredygtigt fiskeri nordisk mærkesag
Nordisk Råds Miljøudvalg besøgte 19-20. februar Europaparlamentet for at diskutere en række nordiske mærkesager med kollegerne i Bruxelles. Der var ikke mindst fokus på det netop vedtagne forslag fra Parlamentet til en ny fiskeriaftale i EU
Fra venstre: Ann-Kristine Johansson, Dan Jørgensen, Anna Rosbach, Jens Nilsson, Marita Ulvskog, Christina Gestrin.
Man diskuterede også One Health og antibiotikaresistens, samt en anden nordisk mærkesag, hormonforstyrrende stoffer.
”Europaparlamentet har fået et stærkt mandat til at gå videre i forhandlingerne med Rådet om den nye fiskeripolitik. Målet er at sikre et bæredygtigt fiskeri med et maksimalt reproduceringsniveau inden 2020. Rådet er langt fra denne målsætning, ikke mindst på grund af krisen. Men vi mener ikke, vi har råd til at vente længere”, siger Isabella Lövin, svensk MEP for de grønne.
Hun har været en ledende skikkelse i den tværpolitiske ”Fish for the Future” gruppe i EU Parlamentet, som står bag store dele af Parlamentets udspil og anses for at være en af grundene til at det er lykkedes at nå enighed allerede nu om et område, som Europaparlamentet har indflydelse på for første gang i EU's historie.
Nordisk Råd sendte forrige år et indspil til EU's fælles fiskeripolitik og Europaparlamentets forslag ligger sig tæt op af dette.
”Vi ønsker en regionalisering af forvaltningen og en større involvering af fiskeindustrien, ikke mindst for at sikre et bedre kontrolsystem og et stop for bortkast. Og vi ønsker en økosystembaseret forvaltning, med særlige ordninger for kystfiskeriet. Her er vi i det store og hele på linje med Europaparlamentet og det er utrolig nyttigt at styrke den dialog, vi har”, siger Ann-Kristine Johansson, formand for Nordisk Råds Miljøudvalg.
Ole Christensen, dansk MEP for socialdemokraterne, er enig:
”Vi håber jo, at alle de nordiske lande kommer med i EU, så vi kan styrke den nordiske blok. Men dialog med regionale instanser som Nordisk Råd kan også være en bølgebryder i forhold til at koordinere og samordne de nationale udspil bedre i EU”,siger Ole Christensen.
”Vi har et rigtig godt samarbejde de nordiske medlemmer imellem her i Parlamentet. Men vi har nytte af al den dialog, vi kan få hjem til vore nationale parlamenter”, siger Marita Ulvskog, svensk MEP samstemmende.
En af de sager, som de nordiske miljøministre har samarbejdet om, er kampen for at mindske brugen af hormonforstyrrende stoffer. En anden nordisk mærkesag er den overdrevne brug af antibiotika både til mennesker og dyr. Begrebet One Health, som understreger at antibiotikaresistens er et problem som går på tværs af helse- og landbrugssektoren, er nærmest en nordisk opfindelse.
”Vi har meget at byde på i Norden, når det kommer til både veterinærkontrol og folkesundhed. Men sagen om antibiotikaresistens er problematisk. Dels fordi sundhed er et nationalt anliggende og fordi landbruget har svært ved at omstille sig i en krisetid”, siger danske Christel Schaldemose.
”Men realiteten er, at det er et grænseoverskridende problem og vi har prøvet at flytte debatten her i Parlamentet. Men måske det er tid til at prøve nye veje og her kunne Nordisk Råd være med til at løfte sagen”, uddyber hun.
Hendes svenske kollega, socialdemokraten Jens Nilsson er enig i den fremgangsmåde, også når det gælder EU's Østersøstrategi og den regionale udvikling.
”Der er en vis modstand mod makroregionale strategier her i Bruxelles. Så nu er det op til landene at tage politikken hjem, så at sige. De må se på de muligheder for udvikling og samarbejde, som strategien giver på det regionale og subregionale niveau, for så at sige at få mobiliseret EU midler nedefra”, siger Jens Nilsson.
Og her må Nordisk Råd også være på tæerne for at være med at sikre den regionale udvikling, mener han.
Kilde: Nordisk Råd
Læs flere fiskerinyheder - klik HER
