Britannia P&I åbner nyt kontor i København
KORT NYT: Britannia, der er verdens ældste P&I klub, åbner for første gang selvstændigt kontor i København. Det sker under ledelse af Michael Boje-Larsen, der kommer fra en stilling i advokatfirmaet MareJus, og tidligere bl.a. har været ansat i Skuld.
Danmark udgør allerede i dag 16 procent af Britannia P&I’s forretning, ikke mindst på grund af A.P. Møller-Mærsk.
Britannia P&I er i gang med at opruste i udlandet, med nyt kontor i Grækenland og udvidelse af kontorerne i Japan og Hong Kong. Selskabets hovedkontor er som en konsekvens af Brexit på vej til Luxembourg.
Kilde: Britannia P&I