Russisk ubåd skygges i Storebælt
Det danske inspektionskib Triton skygger mandag morgen en formodet russisk ubåd, der er i gang med at passere Storebælt i nordgående retning. Russiske ubåde passerer jævnligt danske farvande i uddykket tilstand, hvilket er et krav ifølge de internationale aftaler.
Det er dog sjældent at ubådene skygges af så kraftige skibe som det her er tilfældet med inspektionskibet Triton, der er klassificeret som fregat.
Forsvaret vil overfor TV2/Fyn hverken be- eller afkræfte at der er tale om en russisk ubåd.
Russiske ubåde der passerer gennem de danske stræder er ofte ledsaget af et eller flere krigsskibe, men det synes ikke at være tilfældet denne gang.
-mauh