Danmarks Skibskredit forstår ikke Moody’s
KORT NYT: Danmarks Skibskredit er uforstående overfor, at kreditvurderingsbureauet Moody’s truer med at nedgradere Danmarks Skibskredit som følge af den akutte krise i shippingbranchen.
Danmarks Skibskredit har lånt 50 milliarder kroner ud til rederier som f.eks. A.P. Møller - Mærsk og Torm.
Danmarks Skibskredits udlån er sikret via pant i skibene, og ifølge DS regnskab ligger 98 procent af udlånene pr. 30. juni 2011 indenfor 80 procent af skibenes markedsværdier.
Jyllands-Posten slår fast, at Danmarks Skibskredits udlån dermed er ret sikre set i forhold til mange banker, hvis udlån ofte har en dårligere pantstilling.
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten