De måtte springe for livet
Tre lystfiskere var sekunder fra at blive ramt, da en større båd smadrede ind i deres jolle. De vil næppe finde helt den samme ro, når der er hurtiggående både i nærheden, efter dén oplevelse. Og de vil nu altid huske at bære redningsveste, forsikrer de i videoen.
Det er det amerikanske fiskemagasin "Salmon Trout Steelheader", der har offentliggjort videoen med de tre lystfiskere, der redder sig i sidste øjeblik.
Føreren af speedbåden, der ramte jollen, talte angiveligt i mobil, da ulykken skete. Han bliver nu sagsøgt af en af lystfiskerne, forlyder det.
Ingen kom - mirakuløst - noget til ved kollissionen.