DMF 2018: Stort fremmøde hos PJ Diesel
I anledning af Danish Maritime Days har PJ Diesel Engineering lanceret en række events på Danish Maritime Fair med fokus på vidensdeling, ny teknologi og debat.
Specielt paneldebatten om 3D print, organiseret i samarbejde med Green Ship of the Future, tiltrak mange besøgende. Green Ship of the Future lancerede i 2017 et projekt med fokus på at udforske de forskellige muligheder 3D teknologien giver.
I paneldebatten deltog repræsentanter fra PJ Diesel Engineering, Clorius Controls, J. Lauritzen og Maersk Drilling. Emnerne var b.la.
både de praktiske erfaringer der var opnået ved at deltage i 3D print projektet og det langsigtede potentiale der ligger i den digitale teknologi.
Paneldebatten blev fulgt op med champagnesmagning og networking. Blandt tilhørerne var et bredt udsnit af rederirepræsentanter fra både den danske, norske og svenske maritime branche.
Anne-Mette Elsborg, CEO for PJ Diesel Engineering udtaler: ”Vi har haft en fantastisk start på 3 interessante dage. De kommende dage har vi flere spændende events, bl.a. om Cirkulær Økonomi, 3D print og introduktion til den nye Woodward Flex500 ”.
Se program for de kommende dage HER
: https://pjdiesel.dk/news/danis-maritime-fair-2018