Eclipse er ‘Superyacht of the Year’
Den russiske mangemilliardær Roman Abramovitchs superyacht Eclipse er kåret som Superyacht Of The Year. Superyachten, der har kostet mindst 800 millioner dollar – eller 4,5 milliarder kroner - er bygget på Blohm + Voss værftet i Hamborg.
Den 164 meter lange yacht har, ud over Mastersuiten, 24 gæstesuiter, to swimmingpools, flere boblebade, to helikopterlandingspladser og et diskotek.
Hertil et hemmeligt antimissilsystem og adskillige motorbåde og vandjets.
Superyachten blev i øvrigt en dyr fornøjelse for Blohm + Voss, da Abramovich i sin tid fik
indføjet i kontrakten, at yachten under ingen omstændigheder kunne komme til at koste mere end 485 millioner dollar.
Redaktionen