Egernsundbro kan ikke åbne for skibe
Den ene af Egernsundbroens motorer er defekt, så den kun kan køre på halv kraft. Derfor tør kommmunen ikke åbne broen, før en reservedel kommer frem i næste uge. Mindre fartøjer dog kan stadig sejle under broen, hvor gennemsejlingshøjden er seks meter midt på ved normal vandstand.
”Når det skulle ske, er det et heldigt tidspunkt. Der er ikke så meget trafik på fjorden - og de lokale er blevet adviseret om, at broen først kan åbne igen på tirsdag”, siger civilingeniør Nanna Thorøe, Sønderborg Kommune, til TV SYD.
Det menes at være den ene motors kobling, der er defekt. Broen kan godt åbnes, men Sønderborg kommune frygter, at broen kan sætte sig fast når der er oppe, og her efter ikke kan lukkes igen.
”Det vil være et stort trafikalt problem, hvis den 239 meter lange bro ikke kan benyttes af biler. Der er en del trafik på broen i løbet af morgen- og eftermiddagstimerne”, siger Nanne Thorøe.
Først på mandag kan der komme teknikere for at løse problemerne med broen. Den ventes at være klar igen tirsdag den 12. februar.
Kilde: tvsyd.dk