Finnlines-færge på grund i Sverige
KORT NYT: En færge, der drives af den finske ro-ro-operatør Finnlines, er torsdag morgen gået på grund i den svenske havn Kapellskär cirka100 kilometer nordøst for Stockholm. Ro-pax færgen Finneagle løb ind i problemer på grund af en teknisk fejl med hovedmotorerne.
”Der er ingen fare for skibet og vi er i gang med at forsøge at trække skibet fri, så det kan komme til kaj”, skriver Finnlines i en kort erklæring på rederiets hjemmeside.
De 168 passagerer og 30 besætningsmedlemmer er alle i sikkerhed og der er ingen tilskadekomne.
Når skibet er kommet til kaj, skal det undersøges for skader. Rederiet vil herefter vurdere, om det kan genoptage sejladsen.
Kilde: Finnlines