Fisker fangede Mauser k98 gevær
Max Christensen fra Vedbæk fik en usædvanlig fangst i nettet, da han i sin kutter Jannik fangede et Mauser gevær fra Første Verdenskrig.
“Vi lå og hev garn nord for Hven, men vi opdagede den først, da den kørte ind i gennem rullen og ind på bordet, Den hang bare i garnet, som om det var en fisk”, siger Max Christensen til sn.dk
Max Christensen tror, at garnet skred lidt på havbunden, hvor Mauseren må have ligget i mudderet, og dermed blevet skubbet fri.
“Mudderet har nok også beskyttet den i alle de år, for ellers ville den ikke være så velbevaret. Det kunne vi også se, da den kom op, for den var godt møget til”, siger Max Christensen som hurtigt så, at der var tale om et gammelt gevær.
Det er ikke første gang, at Max Christensen fanger en Mauser. Men den er ikke i så god behold, og det er ikke til at sige, hvilken type der er tale om.
Geværet skal op at hænge i Christensens udestue. Den er for rusten til at komme op indenfor.
Kilde: sn.dk