Forstander Kurt Kølle går på pension
KORT NYT: Den mangeårige forstander for Svendborg Søfartsskole, Kurt Kølle, har meddelt skolens ejer - Broderkredsen på Havet - at man senest til foråret skal have udpeget hans efterfølger på posten.
Kurt Kølle, der er uddannet navigatør, har virket på Svendborg Søfartsskole siden 1983, først som lærer og siden 2000 som forstander. Skolen, der uddanner ubefarne skibsassistenter, har i hans forstandertid gennemgået flere udvidelser, så der er lagt i alt 1500 kvadratmeter til den oprindelige skole fra 1906.
Kurt Kølle, der er 62 år, overlader en gældfri skole i god gænge til sin efterfølger.
Kilde: Fyns Amts Avis