HMM bestiller fem VLCC hos DSME
Sydkoreas største rederi Hyundai Merchant Marine (HMM) investerer cirka 418 millioner USD i fem nye store råolietankere (VLCC). De fem skibe er de første, der omfattes af en statsstøtteordning, som skal hjælpe med at genoplive landets skrantende værftsindustri ifølge Yonhap News Agency.
”HMM vil investere 470 milliarder KRW i ny kapacitet med bygningen af fem 300.000 DWT VLCC'er hos Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME). Kontrakten omfatter en mulighed for yderligere fem skibe”, siger kilder i HMM.
HMM har desuden bestilt to 11.000 -TEU containerskibe hos Hanjin Heavy Industries & Construction's Subic Shipyard. Kontraktsprisen er cirka 162 millioner USD for de to skibe. HMM bekræfter også at containerflåden udvides med yderligere to skibe på 11.000 TEU, der skal bygges på et Hanjin-værft i Filippinerne.
DSME har i øjeblikket 15 VLCC tankere i ordrebogen 11 til John Angelicoussis, to til John Fredriksen og et par til BW Group.
Kilde: MarineLink