Lolland på vej gennem Thurø Sund
Den nye LangelandsFærge Lolland ankom tirsdag formiddag til Svendborg. På billedet herover, der er taget af Sven Th. Petersen, ses Lolland passere gennem Thurø Sund klokken 10.10.
Færgen kommer fra J.J. Sietas værftet i Hamborg, hvor den har ligget ved kaj på i flere måneder.
I Svendborg skal Lolland gennemgå en sidste klargøring inden den navngives i Spodsbjerg den 23. marts.
Fra den 1. maj skal Lolland besjle ruten mellem Spodsbjerg og Tårs sammen med sin søsterfærge Langeland.
Redaktionen takker Sven for det indsendte billede, og vi er som altid interesseret i at få tilsendt billeder, når og hvis I med jeres kamera indfanger motiver, som kan have interesse for andre maritimt interesserede. Så sørger vi for at billederne når ud til alle.
Redaktionen.