Maersk Oil skrotter stor offshore installation
KORT NYT: Maersk Oil har besluttet at selskabets Janice Floating Production Unit, der opererer ud for den skotske kyst, skal bugseres til AF Miljøbase Vats i Norge hvor den vil blive skrottet. Det norske nedbrydningsværft vandt ordren efter en international licitation.
Skotland havde håbet, at skrotningen af den 33-år gamle og 30.600 GT store produktionsplatform - der siden 80’erne har været forankret i Nordsøen 170 sømil sydøst for Aberdeen - ville foregå i Skotland, og dermed puste liv i den skotske satsning på skrotning af udtjente offshore platforme.
Det venter at der frem til 2050 skal skrottes godt 470 platforme og 10.000 kilometer rørledninger i Nordsøen. Den samlede udgift ventes at løbe op i godt 400 milliarder kroner.
Kilde: Herald Scotland