MAN og DSME vil udvikle gasteknologi
MAN Diesel og Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering vil i fællesskab udvikle og udnytte DSME's højtryksgasforsyningssystem til installation på MAN B&W ME-GI motorer
ME-GI motoren er en gasindsprøjtnings-, dual fuel totaktmotor, som kan køre på ethvert blandingsforhold af olie og gas, afhængig af det tilgængelige brændstof ombord på skibet, samt de relative brændstofomkostninger og rederens præference.
LNG tankere transporterer gas, men mulighederne for at opbevare gas ombord på andre skibstyper er på nuværende tidspunkt afhængig af paralleludvikling, hvortil et højtryksgasforsyningssystem kan anvendes.
MAN Diesel har besluttet at lave en omfattende demonstration og verifikationstest af GI princippet for alle slags marineapplikationer på 4T50ME-X R&D testmotoren, som i slutningen af 2010 vil blive ombygget til en 4T50ME-GI naturgasmotor.
I aftalen indgår bestemmelserne for fælles beslutninger omkring en tidsplan for udvikling og installation af DSME's system til højtryksgasforsyning på testmotoren i MAN Diesels testfaciliteter i København. Gasforsyningssystemet vil efterfølgende blive udviklet til generelt brug på MAN B&W ME-GI motorer og i sidste ende blive taget i brug som en integreret del af motorernes brændstofforsyningssystem brugbar til alle skibstyper.
Kilde: Maskinmestrene Forening