Medstifter afløses på topposten i Seaborg Technologies
Danske Seaborg, der udvikler næste generations atomreaktorer, og moderselskabet Seasalt har ansat Klaus Nyengaard som nye CEO. Han afløser medstifter Navid Samandari, der har været interim-CEO i en periode.
“Udnævnelsen er drevet af ønsket om yderligere at styrke virksomhedens evne til at tiltrække nye investorer og opretholde stabile fremskridt i udviklingen af Seaborgs nye generatio af sikre, skalerbare og omkostningseffektive atomreaktorer,” skriver Seaborg i en pressemeddelelse.
Klaus Nyengaard, der startede sin karriere i konsulentfirmaet McKinsey, har 25 års erfaring med opbygningen af teknologivirksomheder og har bl.a. været CEO i JustEat og formand for Treatwell.
Seaborg Technologies indgik i fjor et samarbejde med Korea Hydro & Nuclear Power (KHNP) og skibsværftet Samsung Heavy Industries med henblik på at levere flydende atomkraftværker baseret på smeltet-salt teknologien.
-emte