Menneskelig fejl bag gasulykke
KORT NYT: Det var formentlig en menneskelig fejl der lå bag det gasudslip, der mandag kostede fem besætningsmedlemmer livet om bord på den indiske gastanker Maharshi Krishnatreya. Det slår de indiske myndigheder nu fast.
Ifølge foreløbige undersøgelser skete udslippet, fordi mandskabet fjernede et dæksel til en af skibets tanke, uden at sikre sig, at tanken var helt tom.
Det er meget specifikke regler for, hvordan arbejdet om bord på et gastankskib skal udføres, men reglerne er formentlig ikke blevet fulgt.
Maharshi Krishnatreya er identisk med det tidligere Mærsk-tankskib Jessie Mærsk.
Kilde: Tradewinds