Mitsui fik mindre underskud end frygtet
KORT NYT: Mitsui OSK Lines, der ejer verdens 10. største containerrederi MOL, kom bedre gennem årets 1. kvartal end ventet. Det viser rederiets foreløbige årsregnskab, der indbefatter årets første kvartal.
”Vi er begyndt at se tydelige tegn på et opsving i den amerikanske økonomi”, siger Koichi Muto, Mitsuis topchef.
”I eurozonen ser vi et skarpt opsving i fragtraterne oven på en stigning i handelsvolumen”, siger Muto.
Mitsui OSK Lines venter nu et helårstab på omkring 27 milliarder yen - ca. 1,8 milliarder kroner, mod tidligere ventet 29 milliarder yen - ca. 2 milliarder kroner.
Kilde: euroinvestor.dk