Ny bog om søfartsfamilien Højlund Hansen
Så har forlaget Betty Nordgas udgivet en ny bog i serien Danske Rederier. Det er volume 10, der udelukkende handler om Højlund Hansen-familien, der nu har været skibsredere i fem generation.
Det hele startede i 1894 i Rødvig på Stevns, da Thomas Hansen fik leveret en nybygget stenfisker fra en lokal skibsbygmester. Sejladsen gik godt og i 1911 købt han galeasen Palme fra Tyskland og startede med paket-sejlads mellem Sjælland og Bornholm. Det sluttede brat i marts 1913, da han blev skyllet overbord i dårligt vejr på vej til Bornholm
Skibene blev umiddelbart overtaget af sønnen Niels Kristian Hansen, der resten af livet var ejer af Palme og derfor fik navnet Palme-Hansen.
Næste led i slægten var Thomas Højlund Hansen, der havde taget sig et mellemnavn formet af navnene på landsbyerne Højerup og Lund på Stevns (ligger på hver sin side af Rødvig) og hvor slægten stammer fra.
I 1938 købte han sit første skib og etablerede derefter sin egen rederi virksomheden. Det blev til en del nybyggede coastere op gennem 1950'erne. I perioden in 1980 havde han 19 skibe i flåden. Hans søn, Niels Højlund Hansen, startede også sin egen rederivirksomhed med købet af Carolineren Stevnsland fra faderen i 1965. Den fik navnet Lone Stevns og i årene efter er det gået slag i slag med køb af fragtskibe, men også en hel del anden tonnage. Således tæller Niels Højlund Hansens flåde per i dag bugserbåde, passagerskibe og andre special skibe.
Ialt har Niels Højlund Hansen haft 85 skibe på bøgerne. Hans søn, der traditionelt fik navnet Thomas (slægtens første fødte søn har enten fået navnet Niels eller Thomas) har også etableret sin egen rederivirksomhed på kajen i Svendborg. Det har navnet THH Shipping og driver en flåde på fem mini-bulkcarrier og et større fragtskib på 5.500 dwt. Igen har dette slægtsled valgt at start egen virksomhed istedet for at få arvegods fra familien.
Danske Rederier Vol. 10 256 sider 325,00 kr. + forsendelse Forlaget Betty Nordgas www.bettynordgas.dk