Panamakanalen åbner for flere gennemsejlinger
Øgede mængder regn får nu kanalmyndighederne i Panama til i januar at øge antallet af daglige gennemsejlinger fra planlagte 20 til 24. I december ligger tallet på 22 - seks neo-panamaxer og 16 panamaxer.
Årsagen til den neddroslede sejlads har været lavvande i Gatun Lake.
I november lå antallet af gennemsejlinger på 783, svarende til et gennemsnit på 26 gennemsejlinger per dag. Måneden før lå tallet på 32,4 gennemsejlinger per dag, og årsgennemsnittet på 33,9 skibe per dag.
I 2022 lå årsgennemsnittet på 35,5 gennemsejlinger per dag.
-mauh