Royal Navy sender piratbåd til bunds
Orangerøde flammer i en gigantisk paddehatte sky og bølgende sort røg driver hen over det Indiske Ocean, da Royal Navys HMS Westminster afslutter en piratgruppes eventyr ved at tage folkene til fange og herefter sænke deres båd og udstyr.
"Billederne viser, at vi har isenkrammet til virkelig at gøre livet surt for dem. De har ingen steder at gemme sig. Merlin-helikopterens overlegne rækkevidde og sofistikerede sensorer gør, at vi kan dække store havområder i vores søgen efter pirater og smuglere”, siger løjtnant Comandør Kay Burbridge senior observatør i 829 Naval Air Squadron.
HMS Westminster hastede til stedet efter, at Merlin helikopteren havde spottet det lille fartøj proppet med våben, ekstra brændstof, stiger og flere mennesker, end man ville forvente at finde hundredvis af sømil fra land.
Synet af helikopteren, Royal Marines kommandosoldater og et 5.000 tons krigsskib bevæbnet til tænderne på vej mod dem, fik de formodede pirater til at smide deres udstyr ud over rælingen. De overgav sig uden kamp til boardingteamet fra Royal Marines, der så kunne indsamle bevismateriale.
Westminster har på to uger standset tre pirat-grupper og sendt deres både til bunds i Det Indiske Ocean enten med egne kanoner eller dem på skibets helikopter. I alle tre tilfælde, har skibet indhentet piraterne efter deres forgæves forsøg på at kapre handelsskibe ved Afrikas Horn.
HMS Westminster har tilbagelagt mere end 15.000 sømil i jagten på piraterne i Det Indiske Ocean.
Kilde: Royal Navy
Se mange flere billeder fra operationen i billedserien HER