Sådan fanger man en førerløs speedbåd
En frivillig besætning på en redningsbåd fra Royal National Lifeboat Institution i Teignmouth i Cornwall, England, viser at de måske kunne gøre sig som cowboys i et rodeoshow i USA. De indfanger en løbsk førerløs speedbåd, efter at dens fører var røget i vandet.
RNLI-båd fra Teignmouth på jagt.
En mand, der fik overbalance og faldt overbord fra sin speedbåd, kom til at skubbe gashåndtaget op på full speed, da han røg i vandet. Det fik båden til at sejle i cirkler helt ude af kontrol.
Manden var iført sikkerhedsline, men havde taget den af for at fortøje båden, da uheldet skete.
Manden, der var iført en redningsvest, blev reddet og bragt til hospitalet for en sikkerheds skyld.
Kilde: Western Morning News