SeaFrance skæbne udsat endnu engang
KORT NYT: Handelsretten i Paris valgte mandag at udskyde beslutningen om, hvad der skal ske med det konkursramte franske færgerederi SeaFrance til den 3. januar. Den franske fagforening CFTD er fortsat interesseret i at overtage rederiet.
Handelsretten beordrede midt i november selskabet likvideret, men gav tilladelse til at rederidriften kunne opretholdes frem til den 28. januar 2012. SeaFrance’s kanalfærger har dog ligget i havn lige siden.
DFDS og dets franske partner LD Lines har ikke ønsket at afgive et nyt bud på SeaFrance men meddelt, at man fortsat følger udviklingen i det franske rederi tæt.
Redaktionen