Stena RoRo udvider med dansk bygget skib
Stena RoRo udvider nu sin flåde med ro-ro skibet Giuseppe Lucchesi. Skibet der indtil nu har tilhørt Compagnia Italiana di Navigazione S.p.A, vil fremover sejle under navnet Stena Shipper og under dansk flag.
"Dette opkøb er et led i at udvide vores flåde yderligere. Stena Shipper er det sidste skib i en lang række bygget på Lindøværftet, og har en stor lastkapacitet kombineret med et lavt brændstofforbrug”, siger Per Westling, adm. direktør Stena RoRo.
Stena Shipper er bygget på Lindøværftet i 2012, på en licens fra Flensborg Værft.
I forbindelse med handlen overtager Stena RoRo en kontrakt med det tunesiske rederi Cotunav om at besejle ruten Rades - Marseille.
-mauh